Angus er Spyros bedste ven. Han er en Broholmer. Skøn rynket hund.

Vi passede ham en dag, hvor vi havde fornøjelsen af Angus. Han vejer næsten dobbelt så meget som Spyro. Har en lang hale men tynd og når han er glad… SÅ pisker han os med den – Sødeste Angus, kan slet ikke lade være med at vise sin glæde og piske os. Men udover det – så er han virkelig en skøn hund, der har en særlig plads i vores hjerter. Spyro og Angus er næsten opvokset sammen – som legekammerater. De har taget mange ture sammen – hvor de har leget vild og blidt.

Vi mødte hinanden i hunde skoven ved Blankhøj. Der kommer vi stadigvæk – og nyder at møde andre hunde også.

Angus og Spyro er gode sammen, også lømler mest i deres yngre dage. 😀  Det er Angus som sætter dagsorden, og bestemmer. Men Spyro er ikke tabt bag en vogn her, da han har mere energi – så han venter på, at Angus bliver træt, og så er Spyro klar til at drille Angus, der egentlig helst bare vil ligge og hvile og ikke drøne rund som Spyro.

Da Angus har noget med sin ryg, og til tider svære smerter, så kan han ikke holde til så meget, så jeg skal også passe på Angus, men det er som om, at Spyro ved det. Han er mere dæmpet – men de mødes ikke så tit længere, men når de mødes, så er de virkelig glade og man kan bare se – de virkelig kender hinanden.

Men den dag vi sidst passede Angus, så var de bare så gode sammen, lå sammen, jeg havde en hund på hver side. Ude legede de lidt, og hjalp til med at trække gamle solsikker op af jorden. En ting Angus virkelig var god til.  😛

Da det var tæt ved juletid, fik jeg den ide´at tage et billede af vores hunde med nissehue på.

Det var Angus, der var mest fotogen, og villig til at lade huen blive på. Han havde også et kødben af Spyros, så den havde han mere fokus på end huen. Da det er sidst på dagen i vintersæsonen er der ikke meget lys, så billederne er taget med høj iso, hvilket giver dem en flot finish til fx. s/h fotos jeg har valgt med rød hue på.

 

Angus med Nissehue

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.