Da jeg første gang mødte Christina – var hun en stille og noget genert pige, og havde sin kæreste med som hurtigt blev vist ind i rummet ved siden af. Det er ikke nemt at posere foran fotografen, når man også skal foran kæresten, men heldigvis havde han det fint med at trække sig.
Christina blev hurtigt mere dus med at posere og gjorde en rigtig flot indsats, som jeg også syntes kan ses på disse billeder. Vores første møde handlede kun om lige at prøve og snuse til det. 🙂
Enkelt og flot.
Samme billede – anden beskæring og nu i dæmpet B/W toning.
Hvor lidt der skal til, for at ændre på looket, blot et klæde. 🙂
De næste som jeg har valgt at vise her, er fra da vi havde aftalt at lave old fashion look alike fotoshoot. Christina havde lavet en aftale med MUA ( make up artist), som desværre ikke kunne komme alligevel, og så stod vi der, Christina og jeg, hvad gør man så lige… Jeg prøvede efter bedste evne, at lege MUA, men lets us face it, det er al for lang tid siden, jeg var hip til det, og trods ihærdige forsøg, så lykkedes det nu ikke helt, og kunne desværre også ses på billederne. Men et par stykker blev okay og med redigering, endda ikke så ringe endda. 😀 Men hey så har vi prøvet det, og jeg vil stadigvæk gerne ønske, at vi havde haft den MUA så vi havde ramt looket – wouw hvor nogle billeder, vi kunne have fået, ja det bliver jeg altså ved med at tænke når jeg tænker på disse billeder.
Jeg elsker dette billede, syntes det er smukt, men desværre har det ikke klaret sig godt i de danske konkurrencer, men det betyder jo ikke, at det ikke er smukt, det betyder blot, at det ikke faldt i dommerens smag denne gang. 😉